Forældreside

Hvad er Rollespil?

Byen er så småt ved at vågne op og de første solstråler rammer blidt fortovet foran dig. Luften er frisk og let, og det lader til at blive en rolig dag, i den lille købstad. Langsomt trasker du ned mellem de smalle gader, mens du lader tankerne flyve frit. ”STOP TYVEN!” Et skrig efterlader den rolige stemning i fortiden, og en mand er på vej mod dig i fuld galop, hvad gør du? 

I rollespillets verden får dit barn lov til selv at tage styringen og opleve hvilke konsekvenser der er ved de forskellige valg. Her er der rig mulighed for at teste grænser lære, at virkeligheden er hvad man gør den til, og hvis tingene ikke går helt som man ville? – Pyt, så kan man være klar med en ny karakter næste gang! Bag kulissen gemmer der sig et hold arrangører, der sørger for at skabe en sjov og udfordrende ramme til rollespillet. Inden for denne ramme kan der opstå forskellige plots – historier, arrangementer og andet, der er med til at føre rollespillet i den retning, som arrangørerne ønsker. Inden for denne ramme er der frit slag for spillerne, de kan helt selv vælge, om de vil være en aktiv del af det store spil, eller om deres karakter måske holder sig til små intriger i deres egne grupper – det er helt op til dem selv. Som en del af rollespillet vil børnene kunne møde NPC’er (Non-playable-character) som er erfarne rollespillere der går ind i rollen som personer eller figurer, der kan udfordre spillerne, lede dem i den retning arrangørerne ønsker og sørge for, at spillerne aldrig keder sig. Juniorrollespil er skabt til børn af barnlige sjæle, med ønsket om at udforske, overraske og forhåbentlig kunne give børnene en masse oplevelser og erfaringer som de kan tage med sig i det virkelige liv.

Er mit barn i gode hænder?

Vi har et Team erfarne unge der er tilknyttet de forskellige hold. De vil stå for at skabe spil og hjælpe til hvis der opstår problemer.

Våben?

Når man spiller rollespil bruger man specielle bløde rollespils våben, eller skum våben, sådan så det ikke gør ondt når vi slås med hinanden. Så hvis hvis dit barn gerne vil slås med skal, han/hun have fat i sådan et våben.
Der er to forskellige slags rollespilsvåben, dem man kan købe, og dem man selv kan lave.

Selvom våbnene er bløde kan de stadig godt gøre ondt. Derfor skal man kun markere med dem. Det betyder at man ikke skal slå alt hvad man kan, men i stedet skal man tage lidt af farten af farten af inden man rammer sin modstander, sådan så slaget bliver blødt. Hvis du er i tvivl kan barnet altid spørge en fra det erfarne unge team, eller på forhånd sende en mail til kontakt@gottheim.dk